Min faglige baggrund

Jeg er eksamineret gestaltterapeut fra Gestaltterapeutisk Institut (GI) på Frederiksberg. Jeg færdiggjorde det 4-årige træningsforløb i 1995. Siden har jeg arbejdet med klienter i individuel terapi, gruppeterapi og parterapi i min private praksis. Fra 1995 og indtil instituttets salg i 2008 var jeg ansat som lærer på GI.

I foråret 2007 har jeg erhvervet The European Certificate of Psychotherapy (ECP)
udstedt af The European Association of Psychotherapy (EAP). Certifikatet fornyes hvert fjerde år.

I mit terapeutiske virke arbejder jeg med eksistentielle problemstillinger. Det vil sige, at mine klienter selv henvender sig, når de  har ondt i sjælen og gerne vil have en dybere forståelse af deres sorg, smerte, angst, forvirring, stress, vrede, magtesløshed m.m.

Sideløbende med uddannelsen til gestaltterapeut har jeg uddannet mig til afspændingspædagog/psykomotorisk terapeut. Denne uddannelse bruger jeg i mit undervisningsarbejde, hvor jeg har haft holdundervisning gennem 30 år.

Min viden om kroppen ud fra den afspændingspædagogiske/psykomotoriske vinkel har jeg med mig, når jeg arbejder med klienter i terapi, ligesom jeg har min terapeutiske indsigt med, når jeg underviser på hold.

Siden 2008 har jeg desuden arbejdet med udsatte børn, unge og familier i døgninstitutionsregi samt med autistiske børn i daginstitution.

Jeg deltager løbende i kurser og konferencer i Danmark såvel som internationalt.

Jeg er født i 1961. Før jeg begyndte på min ovennævnte levevej, arbejdede jeg som korrespondent/direktionssekretær i en større dansk erhvervsvirksomhed.

bund.baggrund